Historiens "blinde" plet

Med Gunbak Erhvervshistorie har Danmark fået endnu et bureau, der tilbyder virksomhederne at afdække deres historie, efter at Erhvervshistorisk Bureau gennem en årrække har været alene på markedet. Det er naturligvis glædeligt med den voksende interesse for erhvervslivets fortid, men det er et bekymrende perspektiv, direktør Svend Gunbak og projektchef Trine Lindén fra det nyoprettede bureau fremlægger i et interview i Børsen 4. februar med den sigende overskrift: "Kend din fortid og undgå overraskelser".

Med henvisning til den kommende undersøgelse af erhvervslivets rolle under 2. Verdenskrig advarer de om, at flere danske virksomheder risikerer at få "en ubehagelig overraskelse". I det hele taget synes faren – og frygten - for, hvad der kan gemme sig i virksomhedernes arkiver at spille en afgørende rolle for Gunbak Erhvervshistorie. Således fremhæver Gunbak og Lindén, at virksomhederne ikke nødvendigvis behøver at publicere deres historie, men at det er vigtigt at kende den, ellers "risikerer man at være uforberedt", som de udtrykker det, "og så bliver det meget svært at få virksomhedens egen version frem i mediebilledet".

Den negative vinkel

Selvom Gunbak og Lindén anfører, at virksomhedens historie også kan anvendes til at skabe en stærkere corporate identity og markedsføring, er det således en overvejende negativ vinkel, de anlægger. Under alle omstændigheder er det en vinkel med meget begrænsede perspektiver for både den enkelte virksomhed og erhvervslivet som helhed – og det er synd og skam, for virksomhedshistorisk forskning rummer helt anderledes positive og dynamiske muligheder.

Virksomhederne er den økonomiske basisenhed i vort samfund, og ret beset kan det undre, at historikere og andre samfundsforskere ikke har viet dem den samme interesse, som er blevet de politiske institutioner og strukturer til del. Når det forholder sig på denne måde, skyldes det bl.a. manglende interesse - og vel også manglende forståelse - hos mange historikere for betydningen af virksomhedshistorie. Afgørende har imidlertid også været, at virksomhederne har været temmelig forbeholdne (for nu at sige det mildt), når det gjaldt om at give historikerene adgang til deres arkiver. Bl.a. af disse grunde er den moderne Danmarkshistorie skrevet med en stor "blind" plet, der dækker over virksomhederne og deres betydning - et forhold, der ikke kun har historisk, men også aktuel betydning for både virksomhederne, erhvervslivet og samfundet som helhed. Det har man for længst erkendt i lande som USA og England samt hos vores nabo, Norge, hvor virksomhedshistorie er en rodfæstet, videnskabelig disciplin, der udøves i et tæt samarbejde mellem forskningsmiljøerne og virksomhederne - til gavn for begge parter og for samfundet.

I Danmark fulgte Handelshøjskolen i København trop i maj sidste år med oprettelsen af både et Center for Virksomhedshistorie og det første professorat i virksomhedshistorie i Skandinavien. I forvejen eksisterede der spredte forskningsmiljøer på en række institutioner, men med Centeret er HHK blevet det første sted i Danmark, hvor der der systematisk forskes og undervises i virksomhedshistorie. Centeret har en bestyrelse med repræsentanter for erhvervslivet såvel som forskerverdenen, hvilket afspejler intentionerne om et samarbejde med virksomhederne.

Nødvendige hensyn

Virksomhedshistorisk forskning kan ikke bedrives uden adgang til virksomhedernes arkiver, og det er ikke mindst hér forskerne håber på et samarbejde med erhvervslivet. I den sammenhæng skal der selvfølgelig tages de nødvendige hensyn til forretningsmæssige og andre essentielle interesser. Det er en problemstilling, der trænger sig på, jo "tættere" vi kommer på nutiden, men at danske historikere er i stand til at håndtere en sådan situation, er allerede demonstreret.

En række af danske større virksomheder har tidligere givet faguddannede historikere adgang til deres arkiver og offentliggjort (dele af) af deres historie (Lauritzen, Jyske Bank, A.P. Møller, Dong, Berlingske, Elkraft o.a.). En af Danmarks ældste, store virksomheder har imidlertid taget et endnu mere vidtrækkende skridt. Det er GN Store Nord (tidl. Det Store Nordiske Telegraf-Selskab), der i 1995 overdrog hele sit historiske arkiv til Rigsarkivet - omkring 130 hyldemeter dækkende perioden fra 1868 frem til 1972.

I forbindelse med afleveringen til Rigsarkivet opfordrede bestyrelsesformand Erik B. Rasmussen andre danske virksomheder til at følge GN Store Nords eksempel og overdrage deres arkiver til Rigsarkivet eller Erhvervsarkivet "til gavn for eftertidens forskere". Det skete med henvisning til, at virksomhederne næppe tænker over, "at de ligger inde med historisk materiale i deres arkiver, som har stor oplysningsværdi" (Børsen, 19.10.1995).

Erik B. Rasmussen satte her fingeren på sagens kerne, nemlig at virksomhedsarkiverne ikke kun leverer indsigt i de enkelte virksomheders historie - de rummer uvurderlige oplysninger om erhvervslivet og hele det danske samfunds udvikling. Det er i virksomhederne, at det økonomiske grundlag for hele samfundsudviklingen skabes. Hér lægges der strategier og træffes beslutninger af fundamental betydning for det danske samfund.

Forskning i virksomhedshistorie har derfor ikke kun historisk interesse, men leverer grundlæggende indsigt i samspillet mellem erhvervslivet og det øvrige samfund såvel som den enkelte virksomheds udviklingsdynamik og muligheder.

Det er ud fra dette perspektiv, at Center for Virksomhedshistorie blev oprettet. Derfor opfatter vi heller ikke Gunbak Erhvervshistorie som konkurrenter, selv om også vi udfører historisk kontraktforskning for danske virksomheder. De er en knopskydning på et reklamebureau, mens vi er en del af en videnskabelig forskningsinstitution, der arbejder tæt sammen med erhvervslivet for at styrke erhvervsforskningen og uddannelsen af ledere til erhvervslivet.

Derimod er vi bekymrede over, at Gunbak Erhvervshistorie gør virksomhedshistorie til et spørgsmål om at undgå "ubehagelige overraskelser". Herved bidrager de til at styrke de fordomme og den frygt, som en del virksomhedsledere utvivlsomt har overfor at give historikere adgang til deres arkiver – og dermed til virksomhedens historie. Historien gøres til en mulig trussel mod virksomheden, hvor det tværtimod forholder sig omvendt – sådan som Erik B. Rasmussen har påpeget.

Fordomsfrit samarbejde

Skal virksomhedshistorisk forskning have værdi, må den baseres på et åbent og fordomsfrit samarbejde mellem forskere og virksomhed, hvor hensigten må være at frembringe videnskabeligt baserede forskningsresultater, der efterfølgende publiceres til gavn for virksomheden, for dansk erhvervsliv og samfundet – fremfor at blive gemt væk i virksomhedens arkiv, sådan som Gunbak Erhvervshistorie tilbyder.

Desuden kan videnskabeligt baserede fremstillinger udmærket gøre sig som jubilæumsskrifter og lignende. Der er ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem videnskab og en letforståelig, populær fremstilling, hvilket der allerede er en lang række eksempler på, når det gælder virksomheders historie.

Og frem for alt: Der er intet at frygte.

Kurt Jacobsen har e-mail: kj.int@cbs.dk

Vi takker for forfatterens tilladelse til at bringe artiklen, som blev bragt i Børsen d. 22/2 2000.