Bedst på nettet 2002

Vinder af ‘Bedst på nettet' er ‘Dansk Demografisk Database' valgt som årets bedste danske historiske netsted.

På adressen ddd.dda.dk/kiplink1.htm er der ved at blive opbygget en database over den danske befolkning fra de første folketællinger i 1787 og frem til de senest tilgængelige fra 1916. Arbejdet koordineres af Dansk Data Arkiv, men det store praktiske arbejde udføres af mange hundrede, fortrinsvis amatørhistorikere. Der er således aktuelt 475 indtastere af oplysninger, mens 364 korrekturlæsere sikrer, at det indtastede er korrekt. Arbejdet er løbende blevet inspireret af foreningen ‘Databehandling i Slægtsforskning'.

Der er herved ved at blive skabt et enestående kildemateriale, som hidtil kun har været tilgængelig gennem en møjsommelig læsning af gotisk skrift. Hele folketællingen fra 1801 er blevet færdig; alle danskere - inklusiv beboerne i Hertugdommerne - kan søges on-line i databasen. Fra de øvrige folketællinger er mange sogne indtastede. Allerede nu er ialt mere end 5 mio personnavne lagt på nettet til fri og gratis benyttelse.

Arbejdet fortsætter de kommende år, og i løbet af en årrække vil databasen være fuldkommen, til gavn for både de mange amatørhistorikere - hvoraf de fleste er slægtsforskere - men sandelig også gruppen af professionelle historikere, som her både kan benytte materialet til personhistorie og til statistiske samfundsanalyser, der aldrig tidligere har været mulighed for.

Kriterierne for prisen

Prisen gives af ‘Teknik @ Kultur' til det netsted, som læserne formodes at ville få størst udbytte af. Bedømmelsen er selvfølgelig subjektiv, men der er trods alt søgt opstillet objektive kriterier bag valget.

Et kriterie er, at der skal være værdi for professionelle. Aktive historikere skal kunne drage nytte af netstedets informationer og muligheder. Det findes mange meget nyttige netsteder, som skolebørn og almindeligt interesserede får stort udbytte af at besøge og som er vigtige ved at være med til at hæve den historiske bevidsthed. De tæller dog kun, hvis også professionelle historikere får udbytte af dem. Nok så meget populær historie er i denne forbindelse altså ikke nogen kvalitet.

Samtidig skal informationerne være af relevans for det emneområde, som ‘Teknik @ Kultur' dækker. Informationer om f.eks. teknologi tæller højt, mens omvendt informationer om klædedragt ikke nødvendigvis tælles med - uanset hvor kvalificerede de ellers måtte være.

Begrundelse

Det var svært at vælge årets bedste netsted. Det er i det hele taget svært at fremhæve et site's gode kvaliteter på bestemte områder i forhold til et andet site's kvaliteter på andre områder. Der var flere af de kulturhistoriske museers hjemmesider, som var kommet op i kvalitet i forhold til sidste års vinder, Steno Museet. Der var dog ingen af disse, som fremstod som en suveræn vinder. I det hele taget var der ikke indlysende kandidater mellem de netsteder, som henvender sig snævert til historisk interesserede inden for teknologi og kultur.

I de sidste år er der kommet flere databaser på nettet med registre til historisk kildemateriale, og det viste sig, at der var flere af disse, som indeholder meget nyttigt materiale for den seriøse forskning. Vinderen kunne have været blevet udvalgt blandt en af disse, men der mangler dog endnu et stort arbejde med registrene; søgemulighederne har endnu ikke en rimelig detaljeringsgrad. Samtidig skal man være sikkert på en konsistent registrering - hvis man søger på f.eks. industri, skal man finde alt, der har med industri at gøre.

Efter vores vurdering befandt vinderen sig derfor i en lidt anden gruppe, nemlig hos netsteder, hvis databaser indeholder selve det primære kildemateriale. Der var flere lovende ‘kandidater' blandt netsteder fyldt med fotografier. Dog var registreringssystemerne også her endnu for primitive til at man kan karakterisere dem som seriøse forskningsregistre; de er da interessante for unge, der vil bladre lidt i historiske billeder, men for en forsker med et konkret og specifikt ønske har heller ikke disse netsteder fuldkomne registre som et let og hurtigt redskab til det ønskede.

Og vinder blev ...

Vinderen blev derfor et site med en database, hvis indhold var primært kildemateriale i form af ord. Og som allerede har en høj nytteværdi på sit område.

Lad det være sagt med det samme. Dette site er ikke valgt på grund af sin skønhed - på dette punkt ligger det absolut et sted tæt på bunden. Det er slet ikke valgt på grund af, at det er let at navigere rundt på - kun hvis man insisterer på at finde oplysningerne, kan man være heldig at nå det rette sted hen. Søgemulighederne er desuden ikke særlig udviklede.

Derimod blev Dansk Demografisk Database valgt, fordi det har det rette perspektiv i sit arbejde. Det er slet ikke som de mange projekter, der falder sammen og går i stå, så snart den sidste krone af projektets midler er blevet brugt. Det er derimod en idé, som bæres igennem af mange menneskers vilje til at nå et resultat. Dets perspektiv er lige så langt som historien selv. Det er vanskeligt at forestille sig andet, end at det indhold, som skabes i disse år, også vil være af værdi for forskere om tusind år.

Når det tager en mand tusinde år, hvor lang tid tager det ...

Kildeindtastningsprojektet er vurderet til at tage mange års arbejde. Alene at indtaste folketællingerne er vurderet til mere end 1.000 årsværk.

Det har været helt urealistisk at skaffe offentlige midler til dette enorme arbejde i løbet af få år - 400 mio kr. alene for folketællingerne. I stedet for at se på opgaven ud fra den synsvinkel, at det ville tage én mand 1.000 fulde år at få indtastet materialet, har man vendt det om: hvor lang tid tager det for 1.000 mennesker?

Æren for arbejdet skal derfor gives til de mange, som har indtastet de mange millioner data og dem, som efterfølgende har kontrolleret deres korrekthed.

Meget lidt på Internettet har værdi om tusinde år. Dansk Demografisk Database har.