3-årig satsning på Industriens historie

Industrisamfundets kulturarv skal frem i lyset, så det får samme plads i historien som f.eks. landbrugssamfundet. Derfor har Kulturarvsstyrelsen besluttet at udpege industri som særligt satsningsområde i de kommende tre år. Målet er at øge kendskabet til industrisamfundets kulturarv både i fagmiljøer og i offentligheden. Helt konkret skal et passende udvalg af arven dokumenteres, indsamles, registreres, undersøges og bevares. Der vil blive stillet særlige midler til rådighed for museumsprojekter, som er målrettet mod systematisk indsamling af viden om industriperioden.

"Industrisamfundet er så ringe belyst, at vi risikerer et hul i vores kulturelle hukommelse, hvis vi ikke gør noget nu. Industriens bygninger og landskaber, virksomheder, institutioner og kulturer ændrer sig så kraftigt i disse år, at vi nu må gøre op, hvad vi vil bevare for eftertiden," siger konst. kontorchef Michael Lauenborg fra Kulturarvsstyrelsens Museumskontor.

Industriarven er stor, kompleks og sektoroverskridende. Det vil afspejle sig i sagsbehandlingen i Kulturarvsstyrelsen. Det vil blive et projekt, hvor man virkelig får glæde af den ny styrelsesstruktur, der omfatter både museer og bevaring af bygninger.

"Vi har haft en tradition for, at tingene var meget adskilt. Fredningsfolk kikkede mest på bygninger, og museumsfolk kikkede mest på indmad. Nu arbejder vi i samme styrelse og har derfor langt bedre chancer for at kombinere viden og få det ind i et frugtbart fagligt samspil, så resultatet kan blive langt bedre, end det ville i den gamle struktur," siger Michael Lauenborg.

Et af projekterne bliver at få udpeget de ca. 25 mest bevaringsværdige monumenter af landsdækkende betydning fra industriperioden. I det arbejde vil styrelsen inddrage de lokale museumsråd, kulturmiljørådene og de relevante museer. Med i arbejdet inviteres også Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer.

Især de store betydningsfulde industrianlæg forsvinder eller ændres meget hurtigt i disse år, så det er nu, de mest bevaringsværdige skal udvælges. Derudover skal der sættes fokus på Danmarks havneanlæg, så der ved en kombineret kulturmiljø- og fredningsgennemgang kan udpeges de 3-4 vigtigste havne. Det skal give grundlag for en indstilling om, hvorfor og hvordan de skal beskyttes. På samme måde vil slagterierne blive gennemgået, fordi de har haft meget stor indflydelse på landets nyere eksporthistorie. Endelig skal man lave en analyse af, hvad der generelt mangler i de danske samlinger, for at industriperioden kan være rimeligt dækket og dokumenteret.

Industrien er aldrig blevet en alment accepteret del af kulturarven, som f.eks. vikingerne, hofkulturen, borgerkultur og landbrug. Men industrien har præget samfundet i de sidste 150 år og har rødder langt tilbage i tiden.

Tidsplan for industriens kulturarv:

2003

• Udpegning af bevaringsværdige industrimiljøer påbegyndes
• Forberedelse af havneundersøgelse
• Seminarer: "Danmark som Industrisamfund" og "Industri og Modernisme"
• Forberedelse af slagteriundersøgelse

2004

• Udsende folder til kommunerne
• Fredningsgennemgang af slagterier
• Seminar: Genanvendelse af industrimiljøer

2005

• Fredningsgennemgang af havne
• Debatbog om nationale kulturmiljøer
• Seminar: Danmarks vigtigste industrimiljøer

2006

• Publikation: "Danmarks vigtigste industrimiljøer" udsendes