Artikel
Teknik^@ Kultur Nyhedscenter om håndværk og industri. For museer og historisk interesserede.

Klaus Eggers Hansen

Frederiksberg Gasværks historie

I 1859 indgik A/S Dansk Gaskompagni kontrakt om opførelsen af det første gasværk på Frederiksberg på et areal ved H.C. Ørstedsvej til forsyning af gas til gadebelysning. Da gas fra 1890'erne blev indlagt i stadig flere boliger, øgedes forbruget så meget, at det besluttedes at bygge et nyt gasværk ved Finsensvej (tidligere Lampevej). Det nye værk stod færdigt i 1895.

1921 udløb Dansk Gaskompagnis kontrakt om gaslevering til kommunen, som derefter valgte selv at overtage og drive værket. Fra gasværkets anlæggelse og op gennem 1900-tallet steg gasforbruget stærkt, hvilket krævede både udvidelser og modernisering af produktionsanlægget, ikke mindst under og efter 2. verdenskrig, hvor der bl.a. opførtes nye ovne, et kokssiloanlæg og et tørslukningsanlæg.

I 1962 indgik Frederiksberg Kommune imidlertid en interessentkontrakt med A/S Strandvejsgasværket om levering af gas fra 1. januar 1964, hvorefter Frederiksberg Gasværk lukkede for egenproduktionen af gas og nedlagde produktionsanlægget. Tilbage blev gasbeholderstationen med målerhus, trykstation, renseanlæg, værksted samt 3 gasbeholdere. Den ældste gasbeholder, som var overflyttet fra værket på H.C.Ørstedsvej, blev nedrevet 1977.

Frederiksberg Gasværks Arbejder Byggeforening

Da gasværket blev udflyttet i 1895 til et åbent område et par kilometer fra bymæssig bebyggelse og uden offentlige transportmidler for gasværksarbejderne til arbejdspladsen opstod der snart et ønske om boliger nærmere ved værket, og efter vedtagelsen af en ny lov om statslån til arbejderboliger i foråret 1898 stiftede gasværksarbejderne kort efter en byggeforening, der skulle opføre en boligbebyggelse med flerfamilieshuse omgivet af haver.

Derefter købte den nyetablerede forening en ca. 9 tdr.l. stor grund en lille kilometer fra gasværket nær ved Frederiksberg Have, og 1899-1900 opførte foreningen 45 dobbelthuse og 7 enkelthuse med i alt 194 lejligheder samt en forretningsbygning beliggende ved Peter Bangs Vej, Broderskabsvej, Lighedsvej, Frihedsvej, Jyllandsvej og Folkets Allé.

Arkitekterne bag bebyggelsen var Gotfred Tvede og Olaf Schmidth, som udformede 7 forskellige hustyper med villaagtigt præg i den helt moderne palæstil, der havde mindelser til 1700-tallets nationale arkitektur med hvidkalkede fyldige bygningskroppe, frontonprydede gavlkviste, røde teglhængte mansardtage og palæruder. Arkitektonisk er byggeriet blevet betegnet som den mest interessante byggeforeningsbebyggelse i hovedstadsområdet i samtiden (Kjeld de Fine Licht: En arbejderkoloni på Frederiksberg, udgivet af Foreningen til gamle Bygningers Bevaring, 1977). Hovedparten af bebyggelsen eksisterer fortsat og er i Kommuneatlas for Frederiksberg tildelt høj bevaringsværdi.

Denne side har URL: http://www.teknik-og-kultur.dk/8-113.htm.
Teknik @ Kulturs Artikel - Klaus Eggers Hansen: Frederiksberg Gasværks historie
Udgivet 12. september 2000.