Teknik @ Kulturs Artikel - Jørgen Burchardt: Den digitale kulturarv forsvinder

Danmarks overgang fra industrisamfund til informationssamfund er ved at blive en historieløs digital middelalder. Eftertiden får ingen hukommelse til at lære af succes og fejl fra denne spændende epoke.

Mens vi har gode historiske levn fra starten på en anden teknisk revolution - Gutenbergs bibel fra 1456 blev trykt i 181 eksemplarer, og 48 eksemplarer er bevaret – er intet fra det danske Internets første tid bevaret. Den første danske Internetside er væk.

Det er paradoksalt. Aldrig har der været så meget viden, aldrig har det været lettere at få fat på den og få den gemt, men alligevel vil der aldrig blive glemt så meget.

På den mest tilgængelige del af Internettet findes i dag anslået næsten 20 millioner (19.800.000) danske web-sider; af dem er kun ca. de 5.000 blevet gemt. Det er en brøkdel af en promille.

Hvis vi tæller den måske 100 gange så store mængde af information med, som ligger i den 'dybe' del af Internettet, hvor man skal benytte password eller få oplysninger frem ved at skrive et søgeord, ender vi med at det bevarede kun er promillers promillers promiller af det, der har eksisteret.

Handling er krævet nu

Kun 20% af Internettets sider er uforandrede efter et år - de øvrige 30% er ændrede og halvdelen forsvundet. Sådan cirka er nettets flygtige natur. Kun gennem en øjeblikkelig indsats kan en del af denne viden sikres inden det bliver for sent. Derfor skal de såkaldte 'høstrobotter' hurtigst muligt sættes i gang med at gennemtrawle Internettet for at hjemtage den åbne del af nettet. Den dybe del - samt måske dele af det ældste Internet - kan blive indsamlet gennem firmaers gaver af back-up tape.

De offentlige biblioteker, museer og arkiver har ikke taget problemet særlig højtideligt. Hvor Sverige tog fat på en systematisk indsamling i 1996, er der ikke sket noget herhjemme. Kun med pligtafleveringslovens ikrafttræden i 1998 fik man de elektroniske bøger og tidsskrifter - de såkaldte afsluttede værker - på forbilledlig vis bevaret dem i elektronisk form. Det er de nævnte 5.000 værker. Langt størstedelen af det dynamiske Internet er ikke omfattet af loven af pligtaflevering. De resterende 19.796.000 af de lettilgængelige websider har ingen forsøgt at samle ind for ikke at tale om de øvrige 2.000.000.000 sider. Hertil kommer den store mængde digitalt materiale, som de private virksomheder har liggende på intra- og extranet.

Ingen tager ansvar

Det er dog ved at gå op for de hidtidige ansvarlige indsamlere af digitalt materiale - Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket - at de rammer Kulturministeriet har lagt for deres aktiviteter, er alt, alt for snævre. I foråret afgav lederne af Statsbiblioteket og Det kongelige Bibliotek en statusrapport om pligtafleveringen af netpublikationer, som giver udtryk for ønske om at også de dynamiske websider skal indsamles. Ønsket er dog ikke formuleret med særlig store bogstaver, så Kulturministeriet er ikke blevet presset til handling.

Allerede da pligtafleveringsloven blev vedtaget i 1997 var man fra øverste hold klar over, at loven ikke var holdbar. Det er sjældent, at lovgiverne på forhånd taler så nedsættende om en kommende lov, som det var tilfældet. Alligevel er der ikke sat kræfter ind på at få afklaret forholdene. Man forventer, at sagen kører langsomt igennem den administrative mølle med evaluering og analyse af de indhøstede erfaringer. Analysearbejdet forventes afsluttet i 2001/2002 og først herefter vil der blive taget stilling til spørgsmål om lovrevision med efterfølgende politisk behandling. Måske først i 2003 eller i 2004 vil en ny lov kunne ændre de offentlige institutioners indsamlingspolitik.

Privat initiativ eneste redning

Det kan man ikke vente på, hvis viden om Informationssamfundets første fase skal bevares. Det er - indrømmet - uhyre kompliceret at indsamle og bevare digitalt materiale optimalt, men man bør allerede benytte metoder udviklet og afprøvet med held i udlandet.

Det gør man ikke. Tilsyneladende er det derfor nødvendigt med et privat initiativ, hvis bare lidt af dette skal kunne gives videre.

Kilder

Pligtaflevering af netpublikationer. Statusrapport til Kulturministeriet. Det kongelige Bibliotek 1999.

Den digitale kulturarv forsvinder

Praktisk taget intet gemmes fra Internettet

Handling er krævet nu

Ingen tager ansvar

Privat initiativ eneste redning

Kilder

Læs også