I begyndelsen af 1990'erne blev det klart, at der skulle udarbejdes en ny pligtafleveringslov. Der var opstået så mange nye medier, at den gamle lov fra 1927, som kun omfattede bogtrykt materiale, måtte erstattes af en ny.

Siden 1697 havde der været pålagt en afleveringspligt af trykte materialer til Det Kongelige Bibliotek. Afleveringen blev i 1902 udvidet til faktisk alle bogtrykte materialer, som dog var blevet fortyndet noget ved loven i 1927.

Disse knap 300 års vellykket tradition forsøgte man at fortsætte. Princippet om pligtaflevering skulle bibeholdes, og nu også med andre informationsbærende medier end de bogtrykte bøger. Det skulle nu omfatte alle de nye former for publikationer - herunder grammofonplader, CD'ere, videobånd, mikrofilm, for at nævne nogle enkelte fra den eksplosion af nye medietyper, der er opstået.

Angsten for digital kopiering

Et hav af berørte organisationer blev hørt, da loven skulle forbedres - mere end 58 gav udtryk for deres holdninger. Blandt deres ofte modstridende synspunkter, havde de organisationer med økonomiske interesser størst gennemslagskraft, hvilket gav et paranoidt fingeraftryk på hele loven. Med dyrt betalte jurister i ryggen gav disse organisationer udtryk for, at man var bange for kopiering, som ved digitale værker notorisk giver en kopi lig med originalen. I stedet for at betragte det som en samfundsgavnlig ressource, blev det i stedet betragtet som en skadelig trussel rettet mod deres økonomiske interesser. Det fik stor betydning, som vi senere skal høre, at man søgte at hindre digital kopiering af det indsamlede materiale.

Lovgiverne opgav en løsning

Den værste bestemmelse i den nye lov var dog bemærkningen i stk. 2, at et værk skulle forstås som en 'afsluttet og selvstændig enhed'. Lovgiverne var klar over, at der også fandtes meget værdifuldt materiale, der ikke havde en afsluttet og selvstændig karakter, men de gav op for at finde en løsning. 'Tiden er imidlertid ikke inde til at fastlægge bestemmelser om en pligtaflevering af denne type materiale. Dertil er der for mange uafklarede tekniske og juridiske problemer knyttet til indsamlingen, bevaringen og tilgængeliggørelsen', som det så klart udtrykkes i bemærkningerne til lovforslaget. Folkene, som tænkte i bøger, fik deres lov. Den nye tids medie, det dynamiske Internet, havde ingen eller for svage fortalere. Selvom problemet i andre lande - bl.a. Sverige som nævnt i en anden artikel - var blevet løst på en pragmatisk måde, blev en løsning i realiteten opgivet.

Loven i praksis

Bevaring af publikationer fra Internettet har siden 1998 været varetaget af Det kongelige Bibliotek. Ifølge loven skal folk selv indsende materiale, og for netpublikationer er der derfor blevet oprettet et netsted med elektroniske blanketter, hvorigennem tilmeldingen kan ske.

Når en anmeldelse er sendt, har bibliotekets medarbejdere arkiveret værket elektronisk og - i hvert fald for nye elektroniske tidsskrifter - udført en katalogisering. Det sker på samme måde som ved bøger, hvorfor tidsskrifter også kan søges og findes via bibliotekets on-line katalogsystem REX. Alt så godt. Monografier blev katalogiseret i starten, men på grund af manglende ressourcer er det opgivet. I stedet afventer det en kommende automatisk elektronisk søgning a la nutidens søgemaskiner.

I de forløbne knap 3 år er der indkommet 6.562 publikationer, hvor de knap 2.000 er monografier (i stor udstrækning offentlige publikationer, som også er bogtrykt), mens resten er forskellige numre af en række elektroniske tidsskrifter (hvor også en del samtidig er bogtrykt).

Brugervenlighed - som i middelalderens klostre

Så du Sean Connery i Umberto Eco's Rosens Navn? Forestil dig hans middelalderlige kloster, for så forstår du samtidig den brugervenlighed, der findes omkring brugen af det indsamlede materiale.

Når materialet skal benyttes, skal brugeren nemlig bevæge sig til en af to særlige arbejdsstationer i Det kongelige Bibliotek (eller til en tilsvarende maskine på Statsbiblioteket). Disse maskiner er benævnt 'klosterbiblioteksmaskiner'. De fungerer nemlig på samme måde, som i de gamle klostre, hvor bøger blev lænket fast, så brugerne ikke kunne medtage dem (og evt. afskrive). Det er nemlig kopiering i digital form, der skal undgås - en kopi på papir er dog stadig tilladt.

Næsten alt af det indsamlede materiale har været offentligt tilgængeligt på nettet. Og alligevel begrænser man adgangen til dette medie, som for første gang i historien ville kunne distribuere informationer hurtigt og billigt. Forstå det hvem der vil.

Det totale sammenbrud

Folk med humoristisk sans kan i det mindste få udbytte af historien om klosterbiblioteksmaskinerne. Det er der imidlertid ingen, som kan, når de hører om hvorledes forholdene generelt er ved bevaring af netpublikationerne.

I resultatkontrakten mellem Det kongelige Bibliotek og Kulturministeriet er afsat et - 1 - mandeår til at udføre dette arbejde. Det er ½ person til det EDB-tekniske og ½ person til det biblioteksfaglige.

Selvom biblioteket spæder lidt ekstra arbejdskraft til, er arbejdsopgaverne så store, at hjemtagningen faktisk er brudt totalt sammen. Bare med den nuværende tilgang af publikationer kræves næsten tre gange så store ressourcer. Der er derfor ikke tid til at katalogisere monografier. Man er klar over, at kun en mindre del af de afleveringspligtige publikationer i det hele taget bliver indberettet - måske langt under 43% bliver dækket. Der er slet ikke ressourcer til at eftersøge de mange manglende værker, og en oplysningskampagne tør man slet ikke iværksætte, for så kan man risikere at få endnu mere materiale ind, som man ikke kan overkomme at behandle.

Et enkelt lyspunkt

Sådan er situationen inden udviklingen på Internettet rigtig tager fart! I de kommende år vil der blive udsendt et hav af publikationer i forbindelse med de såkaldte e-bøger. Samtidig vil publiceringen på nettet tage til af både bøger og e-tidsskrifter.

Der skal dog nævnes et enkelt lyspunkt ved den aktuelle ordning. I modsætning til de løsninger, der er opbygget i udlandet, er også publikationer belagt med password afleveringspligtige. Det betyder f.eks. at forlaget Munksgårds videnskabelige publikationer bliver afleveret.

Det er et princip, der er værd at bevare, at også kommercielle publikationer kan blive afleveret. Men det er en ringe trøst, når det - som det fremgår i en anden artikel - kun er en promille af en promille af en promille af den danske del af Internettet, som bliver bevaret for eftertiden.

Publicerede kilder

Pligtafleveringens netsted: www.pligtaflevering.dk

Pligtaflevering af netpublikationer. Statusrapport til Kulturministeriet. 1998 www.kb.dk/ib/proj/pligt-netpubl/

Pligtaflevering af netpublikationer. Statusrapport til Kulturministeriet. 1999

Søndag Aften: Danmark bagud med Internet-arkivering http://www.cultur.com/1997/augart2.html

Denne side har URL: http://www.teknik-og-kultur.dk/8-120.htm. Teknik @ Kulturs Artikel - Jørgen Burchardt: Den danske model Udgivet 29. oktober 2000.

---

Copyright © 2000, T@ K. Dette arbejde kan kopieres for non-profit formål, når både forfatteren og T@K krediteres. Tilladelse til anden benyttelse - kontakt venligst Teknik @ Kultur.