Der findes desværre ingen enkelt institution, som alene vil kunne bære den store og mangeartede opgave det er at indsamle Internettets indhold. Der må dannes en helt ny institution, for at kunne tackle den udvikling, som Internettet utvivlsomt fortsat vil undergå de næste årtier.

For det skal først og fremmest være en institution med viden om Internettet, der skal stå for arbejdet, og der er skam at melde ingen af de indsamlende biblioteker, arkiver eller museer, som bedriver egentlig forskning på området. Der findes enkelte dygtige programmører og praktikere, men gedigen kontinuerlig forskning findes ikke. Forskning i Internettet sker kun enkelte steder på universiteter og handelshøjskoler - desværre spredt og ukoordineret.

Den nye institution skal have forbindelse til alle institutioner med viden på området; samtidig skal der ske forskning tæt på selve institutionen, så den kan trække på eksperter, der har tid til at følge den hæsblæsende udvikling.

Datalogisk opbevaring og registrering

De store datamængder medfører en ny tilgang til materialet. Bevaring af materialet vil udelukkende kunne ske i digital form, og det vil i praksis være umuligt at kopiere til andre medier som f.eks. papir. Samtidig skal der ske en registrering via datalogiske metoder. Den traditionelle biblioteksregistrering er en personalemæssig umulighed.

Den største kompetence for denne automatiske registrering ligger hos private firmaer, som har perfektioneret metoder til at genfinde materiale gennem søgemaskiner. Det er oplagt at denne ekspertice skal knyttes til den nye institution.

Lagring i databaser af mange forskellige formater er en disciplin i sig selv. Allerede nu kan der høstes mere end 300 forskellige filformater fra nettet, og flere kommer utvivlsomt til. Der skal derfor være kontakt til miljøer, som både teoretisk og praktisk arbejder med disse forhold.

Biblioteksvæsenet skal dog fortsat være med i arbejdet. Emnekatalogisering vil stadig være en vigtig disciplin, og en fortsat forbindelse til bibliotekerne vil i hvert fald være nødvendigt af hensyn til de afsluttede publikationer, der stadig findes nogle af på Internettet.

Fleksibilitet og forbindelser

Alle blev taget på sengen af den hurtige og dynamiske udvikling, som Internettet har haft.

Utvivlsomt vil Internettet udvikle sig lige så uforudsigeligt fremover.

Der skal derfor personer med, som kan stå for en kreativ indsamling. Det vil først og fremmest være museumsfolk, som er vant til at improvisere og som ikke altid har de samme personlige bindinger over for nytænkning, som store institutioner ofte pålægger deres ansatte.

Da Internettet tilsyneladende ikke alene kan indsamles via robotter i den åbne del, skal den mindre tilgængelige del indsamles gennem en aktiv indsats. Her har kun museerne tradition for målrettet indsamling.

Museumsfolk kan også sikre, at der sideløbende bliver indsamlet manualer, arbejdspladser og andet, som kan sikre en mere jordbunden udstilling af andre af Internettets sider.

Mange elektroniske informationer vil fremover skulle indsamles fra private selskaber, og det er derfor naturligt, at også Erhvervsarkivet får en aktie i den nye institution.

Måske kan en anden af det statslige arkivvæsens mere upåagtede institutioner, Dansk Data Arkiv, komme frem på banen.

Til slut må den vigtigste gruppe ikke glemmes: selve Internettets aktører. Det er nok i denne kreds, at man kan finde både den største viden og det største personlige engagement samt tillige kreativitet. Omkring den nye institution skal der derfor bygges et aktivt netværk både til firmaer og til enkeltpersoner.

Denne side har URL: http://www.teknik-og-kultur.dk/8-122.htm. Teknik @ Kulturs Artikel - Jørgen Burchardt: Forskning, faglighed og fleksibilitet Udgivet 29. oktober 2000.

---

Copyright © 2000, T@ K. Dette arbejde kan kopieres for non-profit formål, når både forfatteren og T@K krediteres. Tilladelse til anden benyttelse - kontakt venligst Teknik @ Kultur.