Organisationen eller rettere netværket Network for the Public Communication of Science and Technology blev startet i 1989, da en række forskere og praktikere i Frankrig og Spanien tog initiativ til en konference om populærvidenskab, som de ikke kunne få diskuteret på andre konferencer. Konferencen er efterhånden vokset, er nu blevet til en egentlig organisation, som sørger for at skabe konferencerne for at lade praktikere og teoretikere komme sammen for at diskutere de vigtige spørgsmål om de bedste måder til at etablere diskussioner og forståelse af videnskab.
Konferencen afholdes hvert andet år, og samler omkring 1.000 deltagere. Dette års deltagelse var dog noget begrænset, så på programmet var ”kun” anført omkring 350 indledere. De kunne så fortælle om populærvidenskabelige tidsskrifter, brugen af tegneserier, museumsudstillinger, hjemmesider, kampagne og meget mere til at få spredt viden om videnskab.
Konferencen blev forrige år afholdt i København og Malmø og havde mange deltagere fra hele verden med selvfølgelig mange deltagere fra Europa. På samme måde er denne konference domineret af folk fra Indien, som er klart i flertal. Faktisk bliver inderne bedt om at holde sig tilbage med spørgsmål for at give plads for de fremmede; det er vist sjældent sket i Europa, at man på en international konference har bedt de lokale om at holde sig tilbage.
Desværre er konferencen fra starten blevet ramt af organisatoriske problemer. En stor del af de udenlandske deltagere kom ikke – strejker hos Finnair og problemer for kinesere med at få visa var skyld i de fleste afbud -, og samtidig var mødedisciplinen ikke helt den samme, som vi er vant til i Danmark. Alle sessioner blev forsinkede. Da jeg selv skulle præsentere paper, var jeg den eneste i lokalet, da sessionen skulle starte. Efterhånden kom folk dryssende, og efter 45 minutter kom sessionslederen. Der gik næsten 1½ time inden sessionen kom i gang, men heldigvis var halvdelen af indlægsholderne heller ikke ankommet, så der alligevel blev tid til præsentation og diskussion.
Til gengæld er især inderne meget engagerede i diskussionerne, hvorfor man holder sig vågen trods et måske lidt uinteressant emne. I det hele taget ligger der en speciel indisk kultur bag arrangementet, inklusiv den indledende tale fra den tidligere premierminister Abdul Kalam, som kom mandsopdækket med en deling bevæbnede soldater, hvilket viste sig at være nødvendigt, idet mange indere ville hilse på ham. Forbindelser og politiske venskaber er vist et must.
I det følgende vil blive præsenteret nogle af de synspunkter, som jeg hørte i præsentationerne. Med op til 12 sideløbende sessioner har det været fysisk umuligt selv at dække alle diskussioner, hvorfor synspunkter fra særligt interessante papers fra den trykte konference preceedings er blevet refereret.